Der findes mange gode tips til at blive bedre til motocross, og vi vil her komme ind på nogle af disse.
Når man kører, skal man for det første altid kigge fremad. Man skal passe på ikke at blive fanget i at kigge ned i jorden foran forskærmen. Kigger man fremad, er man altid klar til at møde de udfordringer, der kommer. Som begynder skal man koncentrere sig om at udvikle en helt korrekt kørestil. Det gør man bedst ved at studere de mere erfarne og se, hvordan de gør. Hvis man har en grundlæggende god kørestil, så kommer farten altid helt af sig selv. Det er derfor vigtigt at arbejde på.
Kører man i sand, skal man benytte sig af hemmeligheden bag en høj fart i sandet. Det sker nemlig ved, at man bevarer en glidende rytme i alle sving på banen. Sand bremser altid alle former for fremdrift på et motocross spor – og det gælder derfor om at komme godt igennem. Stilen med brems og giv gas virker ikke i sandet.
Gør brug af de gode råd
Banens sving er noget af det mest teknisk krævende at komme igennem, og her kan især mange nybegyndere være meget udfordrede. Det gælder om at køre svingene så stort som overhovedet muligt, og her er både tålmodighed og kontrol noget af det vigtigste. Man kommer langt bedre ud af svinget på denne måde end ved at have en høj fart.
Er man til løb, skal man bruge tid på at klargøre sin start. Dette skal ske med det samme, man har valgt sin startplads. Man skal også sørge for at få alt løst materiale væk, og hvis der er løs jord bag ved bommen, skal man stampe det hårdt. Det nedsætter nemlig hjulspindet fra motorcyklen, så man bedre kommer fra start.